DermaKnowlogy's solcremer er som de øvrige produkter i DermaKnowlogy-serien udviklet af hudlæge og biokemiker Uffe Koppelhus, som har solide erfaringer med sart og sensitiv hud. De udmærker sig særligt på de ultralette og silkebløde formuleringer, som er nemme og behagelige at fordele og lynhurtigt absorberes af huden. De er beriget med lækre og blødgørende olier, som gør huden blød og smidig.
De er ligeledes anbefalet af både Asthma Allergy Nordic og AllergyCertified og naturligvis helt fri for parfume og anden unødig kemi. Både solcremerne og aftersun kan i øvrigt bryste sig af at være både veganske og koralvenlige. Solserien indeholder både en Sun Lotion SPF15, SPF30, SPF50, en fugtgivende After Sun Sorbet og den helt nye Sun Face Cream SPF50.
SPF (også kaldet solbeskyttelsesfaktoren) er et udtryk for, hvor meget længere du kan opholde dig i solen uden at blive forbrændt. Det vil sige, at hvis du kan opholde dig i solen i 10 minutter uden at blive solskoldet, så gør et produkt med SPF 10, at du kan gange denne "selvbeskyttelsestid" med 10 - det vil sige 100 minutter.
Solbeskyttelse afhænger selvfølgelig af din hudtype. Ydermere afhænger det af selvfølgelig af, hvor meget solcreme, du smører på og, og at solcremen fordeles tilstrækkeligt. Solbeskyttelsen virker kun, hvis du smører rigeligt med produkt på.
En solcreme bliver målt for UVB og skal indeholde mindst 1/3 filtre, som beskytter mod UVA.
Det vil sige: SPF30 = 30 UVB og mindst 10 UVA.
Man kunne fristes til at tro, at solfaktor 30 beskytter dobbelt så meget som solfaktor 15. Men forskellen er faktisk meget lille!
For at få den optimale beskyttelse skal du dog smøre rigeligt med solcreme på. Ifølge Kræftens Bekæmpelse er danskerne generelt for dårlige til at bruge nok solcreme, og det medfører, at vi nedsætter solfaktoren i solcremen – hvis du f.eks. smører dig med faktor 15 i et for tyndt lag, nedsættes beskyttelsen helt ned til cirka faktor 2.
DermaKnowlogys solcremer er udviklet af hudlæge og biokemiker Uffe Koppelhus,
som har dybdegående erfaring med sart og sårbar hud.